Der er perioder i livet, hvor kalenderen er fuld, arbejdsdagene lange, og der er lidt flere bolde i luften, end man egentlig bryder sig om. For de fleste er travlhed noget, der kommer og går. Problemet opstår, når følelsen af at være presset ikke længere forsvinder, når arbejdsdagen slutter, eller når weekenden begynder.
Lone Lose er uddannet psykoterapeut og arbejder med blandt andet stress. Hun ved, at stress ikke nødvendigvis udvikler sig fra den ene dag til den anden. Ofte kommer signalerne gradvist, og netop derfor kan de være svære at opdage. Måske sover man dårligere end tidligere, har sværere ved at koncentrere sig eller bliver lettere irriteret over små ting. Det kan være fristende at forklare det med en travl uge og fortsætte i samme tempo.
Men jo tidligere man reagerer på en længerevarende belastning, desto bedre mulighed har man for at undersøge, hvad der skaber presset, og hvad der kan ændres.
Stress kan se forskellig ud fra person til person
Stress er jo ikke en sygdom i sig selv, og kortvarig stress kan være en naturlig reaktion, der hjælper os med at håndtere udfordringer og krav. Det er især længerevarende belastninger uden tilstrækkelig mulighed for restitution, der kan blive problematiske. Arbejdstilsynet beskriver blandt andet psykiske, fysiske og adfærdsmæssige forandringer som mulige tegn på stress.
Det gør samtidig stress vanskelig at sætte på en simpel formel. To mennesker kan stå i næsten den samme situation og reagere vidt forskelligt. Hvor én oplever søvnproblemer og tankemylder, kan en anden først bemærke, at koncentrationen svigter, eller at overskuddet til familie, venner og fritidsaktiviteter langsomt forsvinder.
De tidlige tegn er nemme at bortforklare
De første signaler kan være så almindelige, at man ikke forbinder dem med stress. Man glemmer en aftale, bliver usædvanligt irritabel over en mindre ting eller ligger vågen og gennemgår morgendagens opgaver i hovedet. Måske kræver arbejdet mere energi end tidligere, og når man kommer hjem, er der ikke meget tilbage.
Arbejdstilsynet nævner blandt andet rastløshed, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesbesvær, søvnproblemer, hovedpine, hjertebanken og svimmelhed blandt de mulige symptomer. Det enkelte symptom behøver naturligvis ikke skyldes stress, men hvis flere forandringer optræder samtidig eller bliver ved over længere tid, kan der være god grund til at være opmærksom.
Når pausen ikke længere er nok
En af forskellene mellem almindelig travlhed og længerevarende stressbelastning kan være evnen til at restituere. Efter en hektisk arbejdsuge kan en rolig weekend normalt give fornyet energi. Men hvis presset har stået på længe, kan det blive vanskeligere at finde tilbage til roen.
Tankerne fortsætter måske med at kredse om arbejdet om aftenen. Søndagen bliver brugt på at bekymre sig om mandag, og selv ferier føles ikke længere som den pause, de burde være.
Det kan være et tegn på, at løsningen ikke blot er at “tage sig sammen” eller blive bedre til at nå opgaverne. I stedet kan der være behov for at undersøge, hvorfor belastningen er opstået, og hvilke ændringer der faktisk kan gøre hverdagen mere håndterbar.
Årsagen findes ikke altid ét sted
Arbejde er en væsentlig kilde til stress for mange danskere, men belastningen kan også opstå i privatlivet eller i kombinationen mellem de to. I Arbejdstilsynets gengivelse af den nationale arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L 2023 svarer 18 procent, at de hele tiden eller ofte havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. Omkring halvdelen af dem pegede på arbejdet som den vigtigste kilde, mens cirka en tredjedel pegede på både arbejde og privatliv.
Derfor findes der heller ikke én løsning, der passer til alle. For nogle handler det om arbejdsmængden. For andre kan uklare forventninger, konflikter, manglende indflydelse eller store forandringer spille ind. Og for andre igen er det summen af krav på arbejdet og derhjemme, der bliver for stor.
Det første skridt er at finde ud af, hvad der belaster
Når man føler sig presset, kan den umiddelbare reaktion være at forsøge at skabe mere ro. En fridag, en gåtur eller en weekend uden planer kan bestemt være værdifuld, men hvis de forhold, der skaber belastningen, fortsætter uændret, er det ikke nødvendigvis nok.
Derfor kan det være nyttigt at få sat ord på situationen. Hvad er det konkret, der fylder? Hvornår begyndte det? Er der bestemte opgaver, relationer eller forventninger, som tager uforholdsmæssigt meget energi?
Det er også her, samtaler med andre kan gøre en forskel. Arbejdstilsynet anbefaler blandt andet at tale med mennesker, man er tryg ved, og forsøge at identificere årsagerne til belastningen. Hvis stressen hænger sammen med arbejdet, kan det desuden være relevant at tale med eksempelvis leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant om mulighederne for at ændre situationen.
Professionel sparring kan skabe et andet blik på hverdagen
Det kan være svært selv at få overblik, når man står midt i en presset periode. Derfor vælger nogle at få professionel hjælp til at undersøge belastninger, mønstre og mulige ændringer.
Bor du i Randers eller omegn, tilbyder psykoterapeut Lone Lose eksempelvis stresscoaching i Randers med fokus på at skabe overblik over situationen og arbejde med de forhold og mønstre, der bidrager til stress.
Professionelle samtaler erstatter ikke nødvendigvis andre tiltag. Hvis belastningen eksempelvis skyldes arbejdsvilkår, kan der samtidig være behov for ændringer på arbejdspladsen, og hvis man er bekymret for sit helbred, anbefaler Arbejdstilsynet, at man kontakter sin læge.
Små ændringer kan være en del af løsningen
Når stress fylder, kan ønsket om at ændre alt på én gang være fristende. Men store livsændringer er ikke altid nødvendige eller hensigtsmæssige. Nogle gange begynder processen med at identificere de områder, hvor belastningen faktisk kan reduceres.
Det kan eksempelvis være at få tydeligere prioritering af arbejdsopgaver, skabe mere realistiske forventninger til, hvad der skal nås, eller blive bedre til at beskytte pauser og fritid. Arbejdstilsynet anbefaler blandt andet medarbejdere at tale med deres leder om prioritering, når opgaverne ikke kan nås, og at holde pauser væk fra arbejdssituationen.
Grænser handler også om forventninger
Mange mennesker, der oplever længerevarende pres, er vant til at tage ansvar og levere. Netop derfor kan det være svært at acceptere, at kapaciteten ikke er ubegrænset.
At sætte en grænse betyder ikke nødvendigvis at sige nej til alt. Det kan lige så godt handle om at blive mere bevidst om, hvad der er vigtigt nu, hvad der kan vente, og hvilke forventninger man forsøger at leve op til.
Den prioritering kan være vanskelig, når man allerede mangler overblik. Men den kan også være et vigtigt skridt mod at skabe en hverdag, hvor krav og ressourcer igen hænger bedre sammen.
En mere holdbar hverdag skabes over tid
Der findes sjældent én enkelt ændring, der får stress til at forsvinde. Ofte handler det i stedet om at forstå, hvilke belastninger der har ført til situationen, og gradvist skabe andre rammer omkring arbejde, privatliv og egne forventninger.
For nogle betyder det ændringer på arbejdspladsen. For andre handler det om at blive bedre til at mærke egne grænser, prioritere anderledes eller bryde vaner, der gennem længere tid har bidraget til presset.
Det vigtigste er ikke at vente på, at symptomerne bliver så tydelige, at de ikke længere kan ignoreres. De små signaler kan netop være en anledning til at undersøge, hvad der foregår, og begynde at handle på det, mens der stadig er mulighed for at justere kursen.
